søndag den 17. februar 2008

Så er der indkøbt ler hos en lokal keramiker Helle Nørby som laver fantastiskt smuk lertøj, kakler, skåle og udendørs fliser i gængse formatstørrelser. Jeg vil senere lave et indlæg med Helle Nørby.
Om det ler jeg fik fat i matcher det foreskrevne Cerama 1154 er jeg lidt usikker på men indholdet af chamotte er på 45%, så mon ikke det går.
Selve brændningsforløbet har jeg ikke styr på endnu, men har fået en ovn på hånden, godt nok er der risiko for at man bliver bidt af en gal hund af det lerarbejde men er det ikke at gå lidt over gevind at anskaffe sig ovn. Vi får se, men det frister

Maria og jeg har bredt plastik ud på køkkenbordet og indleder hermed det store lerslag. Ælte, ælte, ælte, det er noget fantastisk ler at arbejde med og jeg bliver overbevist om at al det ælteri bare giver mulighed for mere luft så vi fraviger allerede her den foreskrevne fremgangsmåde.
Kugleteknikken tiltaler mig, det føles godt i hænderne, men utroligt vanskelig at styre formen så den er helt symmetrisk, det vakler og er meget levende. Bliver klar over at det kræver øvelse for at frembringe den ønskede form , for hvis jeg arbejder i toppen af en skål ændres det nederste på skålen.
Maria har allerede lavet flere skåle,som hun dog kasserer igen men en har hun ladet stå, det er samtidig en hat og kigger op med lermasse smurt ind i hele hovedet. Det skulle være så sundt og godt for huden, siger hun og det var muligvis en sidegevinst som kunne anvendes som plaster på såret overfor fruen i huset. Køkkenet ligner ikke sig selv mere.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Robert...
Det ser fermt ud. Du er jo hamrende kreativ. Vi er andre der må kæmpe lidt for det :)

Vi ses den 7. og 8. marts.

Mette Solkær sagde ...

Kære Robert
- Glæder mig til at følge dine frembringelser... og datterens?!
VH Mette Solkær
;O)

Birgitte sagde ...

Hej Robert. Hold da op, har du lavet den flotte buste?? Du er da hamrende kreativ..:-)